tirsdag den 3. december 2013

"Flydende Callebaut" - hygge på chokoladefabrikken...

Nogen er ikke til "det skal være som det plejer" andre er meget traditionsbundne. Faktisk synes jeg ikke det ene udelukker det andet, forstået på den måde at jeg er glad for traditioner, men ikke at man bare deltager hovedløst i det ene arrangement efter det andet "bare fordi det plejer vi".

I weekenden var jeg afsted til dét, som er en nyere tradition for mig. Et par timer på en gammel gård med en længe indrettet til..... frembringelse af lækker, lækker fyldt chokolade. Uuuhhh - uuuhhh - uuuhhhmmmm!!! Ved Kalø vig og flere timers kørsel herfra  - men hele køreturen værd.


Vi taler virkelig skøn kvalitetschokolade (Belgisk chokolade fra Barry-Callebaut ), alle mulig lækker slags fyld; bla. lakrids, mint, nougat, skildpadde, pistachie, romcreme og, og,,, og ditto smagfulde toppings. Derudover marcipan, Amarena kirsebær, syltet appelsin, fransk nougat osv. som også kunne overtrækkes. To en halv times intens producering - og heldigvis understreger Leif og Vibeke at det er meget vigtigt at smage på sagerne undervejs. Hvilket vi jo IKKE er kede af - mums.


For mig er dette en super hyggelig tradition - som min søster har startet. Som regel deltager min mor, min søster, en af mine fætre - "som den faste gruppe", og så er det lidt forskelligt, hvem de forskellige ellers har med. Ekstra hyggeligt har det være de sidste tre gange at også én af Bukkebruserne har været med. Denne gang var det den mindste Bukkebruse som deltog. For første gang. Og hold op, hvor han glædede sig!!!! Og herligt er det jo også at med de mange fine forme kan man frembringe flotte kreationer - uanset alder....


Og sikke det var hyggeligt. Og sikke vi fik lavet.... Ikke mindre end 2,9 kg. Joooohhh, men mindre kunne åbenbart ikke gøre det :-) Lader til vi har en værtindegave eller to på lager. Og på dén måde blev dec. så skudt igang. Med et helt bevidst valg om at deltage i en hyggelig tradition.

4 kommentarer:

  1. Nej da !!! Der har jeg også været i weekenden, jeg var der lørdag morgen kl.10 … hvornår var du der ???
    Har også lavet et indlæg om det på min blog ;O)

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha... dét var da sjovt Mona. Så har jeg overtaget efter dig da vi kom kl. 14. Vil skynde mig ind til dig og se, hvad du synes om det :-) :-)

      Slet
  2. Jeg syntes det er en fantastisk ide og også en skøn tradition, det gad jeg da også godt være med til ;-D Og sikke flotte stykker I fik lavet!!! Så er den nemlig klaret for hele december, perfekt!
    Rigtig god decemberuge med en masse hygge :-)

    SvarSlet
  3. Nola - det ér nemlig en rigtig hyggelig tradition... og velsmagende :-) Jeg ønsker dig præcis det samme; decemberhygge og varme!!

    SvarSlet