lørdag den 29. december 2018

Welcome 2019...

Dagens indlæg er vel nærmest en klassiker, på denne tid af året. Juleriet viger pladsen for årets sidste fest-aften. Og uanset om man er få eller mange nytårsaften, anser jeg det stadig for en fest-aften.

Af samme årsag pyntes bordet, som til enhver anden festlig lejlighed.



Herhjemme er jeg ikke helt færdig med pynten. Men jeg er startet med at lave tags som skal ligge på vores servietter. Og det er de tags jeg viser her idag.

For mig er det oftest valget mellem guld og sølv - sammen med en mørk farve. I år blev det sort og sølv. (Jeg har nemlig planer med sølv lametta'en fra juletræet)


Jeg har skåret den bageste tag i den sorte karton fra Lawn Fawn (virkelig lækker kvalitet) Den forreste tag er skåret i en grålig træstruktur papir, fra blokken Wood textures fra Craft consortium. Tag'et er skåret med Crealies extreme labels and tags nr 10


Jeg embossede det skønne Mandalastempel fra Nelie Snellen som baggrund for flaske og de to glas - et die sæt fra Marianne design. Til dette brugte jeg, platinum fra Altenew som er "varm" - uden at være guld.



Flasken er skåret i den sorte satinmatte karton fra Craft Perfect, Tonic studios. Dekorationerne på flasken er ligeledes karton fra Tonic; denne gang fra deres pakning Moonlight and Rose. Jeg har brugt henholdsvis den matte sølv og den blanke rosegold. Samme rosegold er brugt som topper på tag'et. De små glas er stanset ud i vellum og pyntet med  morning dew drops fra Nuvo.


Med det mindste fishtail banner fra Anettes serie Pierced tags, Simple and basic har jeg skåret førnævnte topper, samt det lille skilt med "Welcome" (dette er stemplet med versafine onyx black og heatembosset med klart pulver fra Stampendous)

Tallene i bunden af den sorte tag, er skåret ud med tallene fra den lille gift card bag die sæt med bogstaver og tal fra Sizzix. Die nr .662687.


Jeg har afsluttet tag'et med en grå sløjfe og et sølvbånd fra gemmerne, og desuden lavet dew drops rundt omkring. NU er de klar til at pynte på nytårsbordet. Jeg ville gerne have vist dette, men mørket tog over, og gjorde fortografering svær. I må nøjes med billedet af den ene.


Og så naturligvis med ønsket om en festlig nytårsaften. Må I lande i 2019 præcis som I hver især ønsker det!!!

Jeg glæder mig til vi "ses" i det kommende år- Godt nytår

Scraphilsner Anne-Mette/gallerilarsen.

lørdag den 3. november 2018

Tags med forskellige udtryk...

Jeg er sikker på det ikke har undgået jeres opmærksomhed, at Anette har designet ENDNU en stak virkelig lækre produkter!!! (Jeg ved ihvertfald hun havde TRAVLT da de nye sager blev frigivet)


Jeg har taget udgangspunkt i den nye dobbelte tag-die. Herefter gik jeg i gemmerne for at kombinere med sager jeg havde i forvejen. (Selvom der hele tiden dukker nye lækre sager op, er det dejligt også at bruge det, der allerede findes i gemmerne)

























Jeg har valgt at lave tags der er forskellige i udtrykket - det eneste disse har tilfælles er at alle har træ-struktur som baggrund. Dette papir er fra Studio Light (15*15 cm blok fra såvel i år som sidste år)



Eftersom jeg har brugt 15*15 cm. papir er det kun fronten, som har træstruktur. Selve tag'et er stanset i hvidt karton.


Denne gang har jeg kun brugt die cuts samt udklippede elememter fra Piateks "Christmas story"

.

Som et lille bonus projekt lavede jeg en lille æske som kan indeholde gavemærkerne. Papiret er fra samme pakke som jeg har skåret baggrundene med, på tags'ene. (båndet er fra gemmerne)


 En sød lille værtindegave. Jeg så ideen hos hende her, og det var let at gøre den smallere så den passede til disse tags istedet. Der er en video tutorial som er nem at følge.




Jeg har brugt følgende produkter.








Dixi Craft Julehilsner die ( Jeg har hèr klippet min i to dele)





Piatek Christmas story 12*12 (beklager rigtig meget.... kan se den pt. er udsolgt







Dette var ordene for denne gang. Tak fordi du kiggede ind. Jeg ønsker dig en rigtig dejlig weekend - måske med plads til lidt krea!!?

Mange hilsner fra Anne-Mette/Gallerilarsen

lørdag den 8. september 2018

Sidestep-bryllupskort...

Jeg fik en henvendelse på et kort, som skulle bruges til et bryllup og gives sammen med en flaske champagne og to glas. Den "rigtige" gave var penge til et maleri, så det måtte kortet ligeledes gerne afspejle.

lørdag den 21. juli 2018

Kort til de mindste...

Jeg skulle bruge et fødselsdagskort til en 1 års fødselsdag, og der måtte gerne være balloner på. Derudover skulle der stå barnets navn og fødselsdato, samt "Tillykke" på henholdsvis dansk og polsk.


Jeg bladrede lidt rundt i "ideer" og lidt mønsterpapir. Så dukkede den super søde blok fra Piatek, Cute&co op for øjnene af mig - og vupti.... så var ideen der. Jeg elsker de fine tegninger. Og synes det er fedt at indersiden af bagsiden er brugt til små udklipnings-elementer.


Jeg brugte en Crealies die til at give den fint afsluttede kant med stikninger og klippede ellers resten ud i hånden - såvel fra samme ark papir som fra før omtalte bagside.


1-tallet er udstanset med sættet som følger med Tim Holz' Sidekick. De små balloner som rummer fødselsdatoen er udstanset med et sæt fra Marianne design, som egentlig er påskeæg, MEN som har små dutter med, der fungerer som det nederste på en ballon.


Ballonerne har alle fået en tynd guldtråd monteret som er stukket gennem papiret ved hjorten, hvorefter jeg har limet en lille sløjfe på.


"Tillykke" er udstanset med en Dan die og sværtet med to Distress inks for at ramme den rette nuance; Mustard seed og så Tea dye ovenpå, og den matchede perfekt. Som man måske kan fornemme fik ordet lidt mere "substans" ved at jeg udstansede det fire gange og derpå limede dem sammen.

Da jeg nu VAR igang med den skønne blok lavede jeg et lynhurtigt kort til et barselsebesøg. Endnu et fint stykke papir skåret med dies med stikninger. 


Med en af mine ynglings alfabeter fra Altenew stansede jeg ordet baby, skar ligeledes "baby" ud med mosgummi og limede delene sammen. Da bogstaverne var tørre limede jeg dem tilbage, hvor de kom fra, således at ordet "popper ud fra papiret".


Over og under ordet stemplede jeg, så der samlet kom til at stå "Welcome little baby girl". Jeg brugte dette sæt fra Marianne design, at stemple med. Til sidst sværtede jeg kanten på kortbasen med tattered rose inden jeg poppede panelet op med 3d puder. (Den lille træ sky er fra mine gemmer)

Håber I alle nyder sommeren derude - måske endda holder ferie!?
Tak fordi I læste med - og på gensyn

Anne-Mette

lørdag den 31. marts 2018

Striber, prikker og marmorering...

Hvis man besøger os lige nu, er det tydeligt, at det nok ikke mest er til påske jeg pynter op (men kom igen til jul; en helt anden sag :-) )


Alligevel sker det tit når påsken nærmer sig, at jeg får lyst at lave "lidt æg". I år blev det med de lækre oxide inks og lidt andre (for mig) nye lækkerier fra Happymade.


Æggene er lavet med den såkaldte "smooshing" teknik (der findes masser af videoer på You tube ) Det eneste som er vigtigt er at tørre mellem hvert lag - så blander farverne sig ikke med hinanden men lægger sig som "lag på lag".


De rødlige æg pyntede jeg med stempler fra Altenews sæt Handmade tags og guld embossing (jeg modificerede striberne ved kun at stemple hver anden stribe. Istedet for min versamark pad brugte jeg min versamark pen)



De blå-grønne æg pyntede jeg med det lækre marmor-stempel fra Kaisercraft. Det vigtigste hér var at kontrasten skulle være relativ stor, da strukturen ellers var svær at se når sværten tørrede. På billedet herunder har jeg desuden clear-embosset med tre lag så farverne blev mere klare (ret svært at fange på foto desværre)




Æggene blev samlet to og to omkring et stykke guldtråd. (Sørg for at embosse inden.... tråden holder - sjovt nok - ikke til varmen fra varmepistolen :-) )

Som en sidste lille bonus har jeg bare lyst til at vise, at det fine "ægge-sæt" fra Marianne indeholder små "dutter" så man kan omdanne æggene til balloner. Kortet er IKKE færdigt - blot hurtigt lagt op på en baggrund jeg havde liggende.


Jeg lod mig inspirere af det nye card-kit fra MFT, som består af et ballon-alfabet. Så at sige. Med alfabetet fra Dixicraft (eller hvad man ellers kan blive fristet af ;-) ) og lidt inlay-diecutting, kan man let lave eget ballon-alfabet.


Den søde pige, som sagtens kan holde såvel shoppingposer som balloner, er fra MFT.

Dette var alt fra mig. Jeg ønsker dig en rigtig glædelig påske - og tak fordi du læste med.

Anne-Mette.