tirsdag den 30. april 2013

Noget til musklerne - og lidt til øjnene...

En forlænget weekend gav, udover en hyggelig konfirmation hos gode venner, plads til nye projekter. Udendørs såvel som indendørs. Da drengene var mindre lavede vi (læs; Manden *host* *host*) et lille område i haven med legeplads....Uden at jeg helt ved, hvordan det er gået til, er ungerne vokset fra legepladsen. Ihvertfald som den var.


Mellemste Bukkebrusen er blevet vældig optaget af krop og styrketræning i løbet af efterskoleåret, så da han foreslog om vi ikke kunne pille det gamle ned og bygge nyt op i form af div. træningsredskaber, var Manden heldigvis hurtig til at svare ja. Heldigvis fordi det kan knibe med at slippe den bærbare ret lang tid ad gangen OG eftersom det andet ikke længere blev brugt kunne det være rart med "andet liv" i haven.

Betingelsen var at han skulle tegne lidt og måle og så kunne de sammen blive enige om de endelige planer. Sidste weekend bød på nedbrydning - denne på genopbygning. Ihvertfald første etape... Mindste Bukkebruse ELSKER at arbejde - faktisk er dte svært at komme i tanke om noget han hellere vil....


Men derfor kan der heldigvis godt blive plads til lidt leg. Hvis man spø'r pænt. Og måske ligefrem serverer bolden. Så kan han altså godt lokkes til at kaste. Mere end en gang...

Indenfor var der gang i helt andre sager. Første, andet, tredje lag - som bare venter på endnu flere lag...


De  HAR siden fået flere lag, men de driller lidt. Det erkender jeg blankt. For rodede, for kedelige, for usammenhængende, for - bliv selv ved. Nu får de lov at hvile lidt og siden vender jeg tilbage med friske øjne. Forhåbentlig. Istedet vil jeg gøre mig klar til gaveindkøb med Mindsten som snart vender hjem.

tirsdag den 23. april 2013

Fristet, Inspireret - eller begge dele...

Med egne - og andres - lockoutede drenge- og pigebørn ser MIN hverdag altså OGSÅ ret anderledes ud. Der er ikke lige helt den samme struktur, men alt i alt synes jeg faktisk det går ok (også selvom det betyder mindre overskud til bloggen for mit vedkommende :-) )

Det skyldes ikke at jeg - og vi - er gået helt i stå. blandt andet blev jeg, i sidste uge, temmelig fristet OG inspireret hos Liselotte af lækker forkælelse til familien. Vi skulle aflægge visit på Staby efterskole til nye elevers aften torsdag, og selvom Mellemste Bukkebruse også går der i år, er han jo også "ny elev" næste år. Han elsker lakrids i kager så der var ikke langt fra tanke til handling (og videre til købmanden efter past. æggehvider)

I mine marengs blev der brugt en skefuld lakridssirup og ca. 10 gr. lakridspulver og der var ret stor begejstring at spore. Også hos Største Bukkebruse, som mente det var de bedste marengs han nogensinde havde smagt!! Sprøde og knasende udenpå - seje og lakrids-agtige indeni - Uuhhmmmm. Jeg siger det bare...
(hér fotograferet i et nyt køb - en kobber isspand med stjerner. Jeg synes den var så fin (ikke lige som isspand men måske med et bloklys i når jeg lige finder dét jeg synes den skal pynte sammen med....?!)

Men det er jo mere inspirartion at hente derude i cyberspace... Disse (I)phone-sleeves lavet efter Binemors Diy er syet af mangen en blogger; forståeligt for de er fine og enkle. Nemme at style liiiige som man gerne vil.


Hér var det et par cowboybukser med hul i knæet, som blev til shorts til Mindstemanden OG et sleeve til en konfirmand som bare rigtig gerne ville have en "i blå". Gik i gemmerne for at se, hvad jeg synes passede og endte med grå syning og elastik, blå knap og for- og bagside af bukseben.... Voila....

Næste emne var et tørklæde og pt. ér jeg bare mest til tørklæder som rør. Sådan var det indkøbte tørklæde ikke lavet så den blev kortet lidt op og syet sammen. Og tilbage stod jeg med et stykke med lækre farver.


Stoffet var for tyndt og sart, men med dobbeltklæbende vliseline strøg jeg det på et hvidt pudebetræk, og endte med et stykke fint og kraftigt stof. Klar til syning og montering. Og aflevering til glad veninde. Så jo...jeg vil helt sikkert fortsætte med at lade mig friste. Og inspirere. Dét dur...

tirsdag den 16. april 2013

Striber, prikker og marmorering...

Hvis man besøger os lige nu, er det tydeligt, at det nok ikke mest er til påske jeg pynter op (men kom igen til jul; en helt anden sag :-) )


Alligevel sker det tit når påsken nærmer sig, at jeg får lyst at lave "lidt æg". I år blev det med de lækre oxide inks og lidt andre (for mig) nye lækkerier fra Happymade.


Æggene er lavet med den såkaldte "smooshing" teknik (der findes masser af videoer på You tube ) Det eneste som er vigtigt er at tørre mellem hvert lag - så blander farverne sig ikke med hinanden men lægger sig som "lag på lag".


De rødlige æg pyntede jeg med stempler fra Altenews sæt Handmade tags og guld embossing (jeg modificerede striberne ved kun at stemple hver anden stribe. Istedet for min versamark pad brugte jeg min versamark pen)



De blå-grønne æg pyntede jeg med det lækre marmor-stempel fra Kaisercraft. Det vigtigste hér var at kontrasten skulle være relativ stor, da strukturen ellers var svær at se når sværten tørrede. På billedet herunder har jeg desuden clear-embosset med tre lag så farverne blev mere klare (ret svært at fange på foto desværre)




Æggene blev samlet to og to omkring et stykke guldtråd. (Sørg for at embosse inden.... tråden holder - sjovt nok - ikke til varmen fra varmepistolen :-) )

Som en sidste lille bonus har jeg bare lyst til at vise, at det fine "ægge-sæt" fra Marianne indeholder små "dutter" så man kan omdanne æggene til balloner. Kortet er IKKE færdigt - blot hurtigt lagt op på en baggrund jeg havde liggende.


Jeg lod mig inspirere af det nye card-kit fra MFT, som består af et ballon-alfabet. Så at sige. Med alfabetet fra Dixicraft (eller hvad man ellers kan blive fristet af ;-) ) og lidt inlay-diecutting, kan man let lave eget ballon-alfabet.


Den søde pige, som sagtens kan holde såvel shoppingposer som balloner, er fra MFT.

Dette var alt fra mig. Jeg ønsker dig en rigtig glædelig påske - og tak fordi du læste med.

Anne-Mette/gallerilarsen.

fredag den 12. april 2013

Fine huse og total fredagshygge...

Eftermiddagen igår stod på store doser livsglæde (okay...osse doser af drengesved, men det blev overdøvet af glæde, dygtighed og stolthed) Sammen med min mor var jeg taget til Herning for at se Efterskolernes opvisning - og dermed også Staby Efterskole og Mellemste Bukkebruse. Jeg bli'r sgu så glad. Og stolt. Både af ham men også alle kammerarterne og de unge fra de andre skoler. De stråler og er så ranke og viser med stolthed, hvad de har trænet på hele vinteren. Og ingen hepper som efterskole elever. Også på de andre skoler. FED fed steming - også for os som IKKE var på gulvet. (ingen billeder - havde glemt kameraet...)


Tænk så at komme hjem til de fineste træhuse som den Mindste Bukkebruse har savet og pudset i værkstedet. Han ville så gerne lave sådan et hus til os hver, fordi han huskede jeg så godt kunne lide dem da vi købte som gave for nylig. OG en lille seddel om at de var klar til maling så dét kunne fredagens lock out passende bruges til. Vi synes begge sådan en dag er rigtig hyggelig - når der er TID til det.

Valget var svært for ham da skuffen med ALLE farver åbenbarede sig - for mig lidt lettere; jeg valgte at hvidvaske med fortyndet gesso og efterfølgende neon-orange-koral på taget og med løbere. (Kraftigt inspireret af Anne Boysens huse i såvel træ som beton -YUM)


Drengebarnets glæde var ikke til at tage fejl af da jeg til spisetid havde re-pyntet fadet på bordet og mit fine nye hus stod der :-) :-)



Der ventede flere overraskelser....Sendte Manden en sms om at køre forbi blomsterbutikken efter et par hvide roser jeg skulle bruge; han mente han måtte ha' læst forkert for istedet hjembragte han den fineste buket som nu står og pynter til weekend. Bare fordi "det vist var længe siden...." Jeg holder ikke mandtal, men bliver bare rigtig, rigtig glad. Og med Ældste Bukkebruse ved gryder og pander og udsyn fra sofaen til min smukke buket - SÅ blev der dømt GO' WEEKEND. Også til dig...

mandag den 8. april 2013

Bøger, aktivitet, natur - underholdning til den 40-årige fødselsdag...

Lad mig lige starte med at sige jer TUSIND, TUSIND TAK for søde hilsner og kommentarer efter mit seneste indlæg. Rigtig dejligt at vide at der er rummelighed til at tage imod, også det mere personlige. Jeres kommentarer gjorde mig glad og rørt. TAK!!!

Selvom endnu en weekend nu er passeret vil jeg alligevel gerne vise, hvordan bogen til min veninde blev "afleveret". Jeg har tidligere vist, hvordan Ældste Bukkebrusen holdt tale til sin lillebros konfirmation med udgangspunkt i Blå Bog og en hjemmelavet ø. Min veninde og jeg lærte hinanden at kende på HF (og har 20 års jubilæum i år - SAY WHAT!!!?) så for mig var det oplagt også at tage udgangspunkt i vores Blå Bog fra dengang - tilføjet opdateringer og kommentarer. Jeg sluttede talen af med at tale om tre ting som hun - efter min mening - ville tage medtil en øde ø. Og det var hér bogen kom ind...

1. ting var nemlig bøger - og så selvfølgelig tilknyttet personlige kommentarer OG at jeg har lavet en alternativ bog til hende. Nemlig den "art-journaling-citat-bog" jeg tidligere har vist, og som der også er et uddrag af her.


2. ting var noget til aktivitet - efter at have sagt lidt til min veninde fik hun en lille pakke med bla. sjippetov og et spil hun kan bruge sammen med deres børn.


3.ting; Naturen - som jeg sagde til min veninde er det vel ikke den typiske ting at ville tage med til en ø MEN naturen ér vigtig for hende så det jeg - sammen med nogle kærlige ord - gav hende var de små træ-svampe jeg har fået drejet til hende.


Jeg elsker ikke at holde tale (for at sige det sådan :-) ) og følte mig en smule fristet til bare at give hende det hele bagefter :-) :-) Meeen, dét ville trods alt være for dumt og skørt når nu jeg havde lagt arbejde og hjerte i det hele. Og da det hele gik fint OG min søde veninde gav knus og sagde; "jeg tror næsten du kender mig bedre end jeg selv gør...." var jeg ret godt tilpas med at jeg gjorde som jeg havde planlagt!! Ideen er hermed givet videre (igen).

onsdag den 3. april 2013

Noget om hvorfor et billede "gav mig skubbet" - lidt personligt om mig...

Dét her er et af de indlæg jeg har grublet lidt over - for og imod. Skal - skal ikke....Jeg kunne godt lave indlægget med bare en del af sandheden. Og det må jeg selvfølgelig gøre som jeg vil - det er jo mig der sidder med nøglen til matriklen. Men egentlig vil jeg gerne løfte en lille smule mere...Give lidt mere af mig selv. Og derfor blev billedet, jeg fik af Merete i påsken, anledningen til at dele lidt mere.

Grunden til at dét blev anledningen, er at hun malede "det perfekte billede" til mig. Og et meget personligt billede!!! Jeg elsker at hun overraskede mig på den måde, at hun har lavet billedet med mig i tankerne, at hun har brugt af farver hun vidste jeg er begejstret for. Kort sagt; I'm in Love (som Manden udtrykte det en dag; "man skulle ha' være et billede...." Heldigvis sagt med et stort glimt i øjet; han er glad for der er noget som optager mig og giver mig glæde. Ikke kun det hér billede, men BILLEDER og FARVER i det hele taget)

Merete har lavet billedet med tanke på et "pick-me-up-billede, noget til at hjælpe mig igennem når jeg synes det er lidt svært. Jeg har kroniske smerter og har haft det de sidste 10 år - nå ja, i begyndelsen var de naturligvis ikke kroniske, men.... Smerter som i begyndelsen begrænsede sig til lænden, men nu er i hofterne, hele ryggen, i nakken, i skuldrene og det øverste af armene. Jeg har gode og knap så gode perioder (ELLER hvis vi skal kalde en spade for en spade; så er "de knap så gode perioder" nok nærmere "ret dårlige"!) - alle perioder har smerter, der er bare mere eller mindre af det. Det betyder enormt meget i min og VORES hverdag, og efterhånden som de gode perioder er blevet både færre og kortere har jeg virkelig meget brug for at kunne anskue livet fra den lyse side - for ikke at blive helt kvalt i det.


Eksempelvis var vinterferien en tur til helvede og tilbage igen, og for første gang havde jeg VIRKELIG oplevelsen af at, hvis jeg ikke havde haft Manden havde jeg ikke klaret det. (velvidende at det havde jeg selvfølgelig for det gør man jo!!! men... det var slemt og han er eminent til at "trække mig igennem". Ikke ved at pylre eller den slags, overhovedet, men ved, på sin stilfærdige facon, at sørge for at tingene bliver gjort, ved at hjælpe mig, hvor han kan se jeg har brug for det men allermest ved at sørge for at vores hverdag rummer humor. At vi griner.... Ikke på en klovneagtig eller useriøs måde, men på en måde som passer godt til mig. Til os. Og jeg var - og ER - enormt taknemmelig.

Det er en særdeles lang proces at vænne sig til at ens liv er SÅ markant anderledes end det var før. End jeg havde tænkt det skulle være...(som før nævnt står der bla. på min opslagstavle; "Sometimes life has other plans") Men jeg synes jeg er igennem processen. Ikke sådan at jeg aldrig bliver ked af det. Eller frustreret... Helt ærligt - det gør jeg da!! Særligt når det er rigtig svært og fordi jeg aldrig ved, hvor længe det varer inden det vender igen. Men på den måde, at jeg har accepteret at sådan blev det så for mig. Og dét skal IKKE hindre mig i at have et godt liv!!!! Det gør det ikke.... Det kan godt være, det ofte hindrer mig i at gøre det jeg gerne vil - men så er jeg glad for det jeg kan!! Taknemmelig for det som lader sig gøre, taknemmelig for grin og hygge med familie og venner - masser af ting gør mig fuld af glæde!


Helt banalt i virkeligheden har det betydet at jeg er mere opmærksom på de små og gode ting i mit liv. Der skal ikke så meget til før jeg oplever de dér små glimt af lykke. Blandt andet derfor startede jeg med at blogge; bloggen skulle være MIT fristed - helt og aldeles smertefri (og det er den stadig selvom jeg deler et lag mere idag) Den skulle være et sted, hvor jeg kunne "lufte" mine billeder og andre kreativiteter som jeg hygger med med at lave (på samme tid kan det så være et vidensbyrd til mig selv om at jeg faktisk får lavet noget, hvis jeg indimellem synes at det hele går lige en tand for langsomt og jeg aldrig får lavet noget (tror ikke man behøver have det som jeg for at føle sådan :-) ) Sidst men ikke mindst kunne jeg øve mig i at fotografere og billederedigere, øve mig i at fange de der små øjeblikke - alt sammen ting som hjælper mig med at holde fokus på de gode ting. SÅ når jeg hidtil ikke har skrevet om smerter eller andet i dén boldgade så er det ikke for kun at vise glansbilledet frem - det er pga. ovennævnte årsager!

At det at blogge så har givet mig en hel masse mere end det jeg forestillede mig på forhånd er jo bare et ekstra plus; som de fleste andre der blogger elsker jeg kommentarer!!! Dels er det altid sjovere at skrive når man ved der sidder nogen i den anden ende og dels kan jeg rigtig godt li' den udveksling der sker hér, nye ideer opstår, nye virtuelle venskaber - dét gør mig glad. Jeg bliver glad når jeg ser nye har fundet vej eller jeg ser at nogen er blevet inspireret hos mig.... Jeg nyder ligeså meget selv at komme rundt i Blogland; der findes mange dygtige, kreative, fantastiske, søde, inspirerende, eftertænksomme, sjove bloggere derude som også er med til at gøre godt for mig :-) :-)

Kære alle jer der har læst med hertil - Tusind tak fordi I kigger ind og tak, hvis I har tid at lægge en kommentar. Det betyder meget for mig. Det betyder også noget at have delt lidt mere af mig, men i mit daglige skriveri er det ikke noget der vil gøre en forskel.


Det at male er faktisk det eneste tidspunkt jeg kan blive så optaget at det giver mig en lille pause og dét er ret fantastisk!!! Nu har jeg så mit eget lille Merete Lisby-værk til at bringe glæde; masser af lag og lækre farver og desuden små "beskeder" rundt omkring i billedet som NEVER LET PAIN WIN, Tougher than the rest, turn your back to your back, Enjoy Life... Den skønne kvinde på høje hæle som "vender ryggen til de lærde" (ham den kloge med brillerne :-) ) giver den gas og nyder livet alligevel. Og det gør jeg :-)